Der blev desværre ikke plads til alt i den trykte udgave af ‘Danmarksmissionen’. Et af de bonussteder, du derfor i stedet kan læse om her på sitet, er Dansk Jødisk Museum.
Adresse Proviantpassagen 6, 1218 København K | www jewmus.dk
Derfor
Dansk Jødisk Museum er hovedmuseum for dansk jødisk kulturhistorie.
Om stedet og besøget
Dansk Jødisk Museum skildrer og dokumenterer livet som jøde i Danmark igennem de senere århundreder. Fra fortællingen om de danske jøders baggrund til skildringen af, hvilken kultur og religiøsitet, de bærer med sig, og hvilke traditioner og levevis, de har praktiseret. Museet ligger i Bibliotekshaven mellem Christiansborg (se side 203) og Det Kgl. Bibliotek (se side 215). Her har det til huse i Galejhuset fra 1605, som på Christian 4.’s tid blev brugt af flåden til proviantering af krudt, kugler og fødevarer.
Ombygningen af de historiske bygninger til museum blev designet af den polskfødte arkitekt Daniel Libeskind. Netop museets arkitektur og indretning er en stor oplevelse og en helt central del af besøget. De skæve vægge og vinkler, fremspring og overflader skyldes, at Libeskind har formet museets gangareal som de sammenflettede hebraiske tegn i ordet mitzvah, som blandt andet kan betyde ”god gerning” og ”forpligtelsen til at gøre det rigtige”. Arkitekturen symboliserer dermed de gode gerninger, der hjalp danske jøder i sikkerhed på den svenske side af Øresund under 2. Verdenskrigs Holocaust.
Museets samling tæller flere tusind genstande og fotos, kunstværker, film- og lydoptagelser. Et af de mest væsentlige arkivalier er Anordningen af 1814, det jødiske frihedsbrev fra 29. marts 1814, som gjorde de danske jøder danske. Dokumentet gav dem de samme rettigheder og pligter som andre danske borgere, inklusive muligheden for at eje jord.
Også museets store niarmede lysestage fra den jødiske menighed i Fredericia er værd at dvæle lidt ekstra ved. Naturligvis fordi den er smuk, og fordi den har været anvendt til fejring af den jødiske december-højtid Chanukkah. Men stagen er også interessant, fordi netop Fredericia har haft en ganske stor jødisk menighed igennem 300 år. Den smukke Chanukkahstage af malm blev fremstillet af Peter Grønning i 1779 til byens første synagoge, som man indviede i 1720. Den tilhørte Mosaisk Trossamfund frem til 2011, hvor den blev givet til Dansk Jødisk Museum, da det blev statsanerkendt og jødisk kulturarv dermed officielt en del af den danske kulturarv. Stagen er desuden en påmindelse om, at jødiske menigheder findes over hele landet og ikke kun i hovedstaden.
Bonusinfo
Dansk Jødisk Museum er et relativt nyt museum. Det blev indviet i 2004 og statsanerkendt syv år senere.
Besøg også
Bymuseet i Fredericia formidler ligeledes historien om den jødiske menighed i byen og den jødiske begravelsesplads, landets næststørste. (Jernbanegade 10, 7000 Fredericia | fredericiahistorie.dk)
Den største jødiske begravelsesplads i Danmark er Mosaisk Vestre Begravelsesplads, der ligger i forlængelse af Vestre Kirkegård mellem Københavns Vesterbro, Sydhavnen og Valby. Den kan frit besøges de fleste dage (ikke lørdage og jødiske helligdage), eller I kan booke en omvisning på den og den mindre Mosaisk Nordre Begravelsesplads på Nørrebro gennem Dansk Jødisk Museum. (Vestre Kirkegårds Alle 11 | mosaiske.dk, søg på ’Besøg på Mosaisk Vestre’)
Snublestenene, der er nedlagt i København, Frederiksberg og fra 2021 i flere byer andre steder i landet, fungerer som minde om nazismens ofre, herunder en række navngivne jøder. Snublestenene er lavet og nedlagt af den tyske kunstner Gunter Demnig som et led i et internationalt projekt, der tog sin start i 1992 og indtil videre omfatter 26 lande. Stenene – som på tysk kaldes Stolperstein – ligger, hvor de enkelte ofre havde deres sidste, frivillige bolig. (snublesten.org)
Fotos (c) Dansk Jødisk Museum, Bjarke McCarthy og Josefine Amalie.
